Gå til hovedindhold

Bolig- og arbejdsmarkedsudvalg

Bolig- og Arbejdsmarkedsudvalget arbejder med alle sager, der vedrører ældre og svage borgeres bolig- og boforhold i bred forstand.

  • Læs op

Indhold

    Ældrerådet har nedsat 4 faste udvalg. – Et Bolig- og Arbejdsmarkedsudvalg, et Samskabelses- og Brobygningsudvalg, et Sundheds- og Omsorgsudvalg og et Tilsyns- og Udviklingudvalg.

    Inden for udvalgenes respektive arbejdsområder – angivet nedenfor – arbejder udvalgene med sager, som henvises fra Ældrerådet, ligesom udvalget kan tage sager op af egen drift. Udvalget foretager en belysning af sagen og udarbejder en indstilling til Ældrerådet med forslag til handling. F.eks. forslag til høringssvar, udtalelse og lign.

    Bolig- og Arbejdsmarkedsudvalget arbejder med alle sager, der vedrører ældre og svage borgeres bolig- og boforhold i bred forstand.

    Udvalget arbejder med planlægning og gennemførelse af nybyggerier og moderniseringer af ældre- og plejeboliger, demensvenlige boliger og lokalcentre mv.

    Herudover har udvalget fokus på trafik og infrastruktur, kommunens boligpolitik og tilgængelighed i byen og ældre borgeres arbejdsmarkedsforhold.

    Udvalget søger at opnå indsigt og indflydelse gennem deltagelse i styre- og arbejdsgrupper omkring anlægsprojekter, bl.a. vedr. “Generationernes Hus” på Havnen, letbaneudbygningen og boligplanen for kommunens pleje- og ældreboliger samt vedrørende ældre borgeres arbejdsmarkedsforhold

    Udvalgets specifikke opgave er:

    • Pleje-og ældreboliger – økonomiske præmisser
    • Almene ældreboliger – økonomiske præmisser
    • Seniorbofællesskaber – økonomiske præmisser
    • 55+ boliger / familieboliger – økonomiske præmisser
    • Nye boformer – økonomiske præmisser
    • Boligstøtte herunder varmehjælp
    • Indretning af ældreboliger og plejeboliger – herunder brug af teknologi og Velfærdsteknologi generelt
    • Trafik
    • Tilgængelighed og fremkommelighed
    • Byens rum
    • Fysisk planlægning
    • Udbygning af kollektiv trafik
    • Beskæftigelsesforhold for 60+ borgere

    Udvalgene samarbejder i tilfælde af, at en sag berører mere end et udvalg, og i tilfælde af større tværgående sags- og politikområder samarbejder alle fire udvalg. F.eks. vedr. kvalitetsstandarder, udarbejdelse af politikker, værdighedsbegrebet, og kommunens budget.

    Hvem er vi?

    Formand
    Margrethe Bogner
    Tel. 20 20 2071
    Mail: margrethe@bogner.dk

    Sekretær
    Flemming Hintze Thisted
    Tel. 40 15 2195
    Mail: ft@corgwn.dk

    Sven Nicolaisen
    Tel. 40 41 0888
    Mail: svennicolaisen@gmail.com

    Ruben Hejlskov Sørensen
    Tel. 2084 7507 / 8611 0107
    Mail: rubenhejlskov@hotmail.dk

    Sidst opdateret: 23. november 2023