Læserbrev: Nødkald, det kan ikke passe, at det skal være så svært
Endnu en gang har Aarhus Kommune gennemført en analyse over ”den ikke optimale nødkaldsordning”. – Helt ærligt burde man ikke skrotte den 30 år gamle ordning, der kun er udfordrende og forstyrrende for medarbejderne, der gang på gang generes i deres vigtige arbejde for visiterede borgere i hjemmeplejen.
Udfordringen er velkendt hos politikerne, og igen, og igen, bliver en forbedret ordning skudt til hjørnespark. - Der bør etableres en central besvarelse af nødkald, - en kommunal central der er bemandet med sundhedsfaglige medarbejdere, der hurtigt kan vurdere om borgeren, der har trykket på sit nødkald, straks skal have tilsendt en ambulance til adressen, eller om hjemmeplejen hurtigt kan hjælpe borgeren op igen.
Et nødkald skal hjælpe borgeren, der er faldet eller har fået et ildebefindende. Det nytter ikke noget, at man i en akut situation, der handler om liv eller død, skal vente, til det bliver ens tur. De 13.000 opkald om måneden fra måske 600 nødkalds-visiterede borgere bør hurtigt kunne sorteres i en akut primær hjælp eller i en sekundær hjælp på grund af forsinket plejehjælp eller ensomhedsforebyggelse.
Akut primær hjælp bør kunne have sin egen straks-funktion, således at denne egentlig vil blive billigere at betjene af en sundhedsfaglig medarbejder. – Den sekundære kald-funktion bør være en naturlig betjening, ligesom i dag, udført af de enkelte hjemmeplejeafdelinger, som således bør være støttet gennem statslige eller kommunale ensomhedspuljer. – Det kan ikke passe, at en forbedret og forenklet nødkaldsordning skal koste 3-4 mio. kr. årligt – Der må være noget galt i kommunens maskinrum.
Der skal være empati og respekt for de personer, der har brug for et nødkaldsnummer. Det er borgernes sikkerhed og tryghed, der må komme forrest. Derfor kan vi ikke vente til de næste budgetforhandlinger. Vi står i dag med en nødkaldsordning i Aarhus Kommune, som vi er utrygge ved. - Der bør her kunne skelnes mellem en ”Primær Nødkalds-ordning” og en ”Sekundær Flexkalds-ordning”. – Hvis det er svært at skille de to ordninger ad, kunne det sikkert gøres ved hjælp af et offentligt/privat samarbejde, der også vil virke udenfor hjemmets adresse.
Med venlig hilsen
Medlemmer af Ældrerådets Sundheds- og Omsorgsudvalg
Carl Aksel Kragh Sørensen
Lone Susanne Svinth
Flemming Westergaard