Tilbage til oversigt

2018-11-12: Digital nysgerrighed (Nyhedsbrev)

NYHED

Der har været afholdt event mellem Borgerservice, Ældresagen og Ældrerådet i Aarhus kommune om digital nysgerrighed. Ca. 20 borgere var mødt op på Risskov bibliotek for at høre mere om:

– e-reolen

– borger appen

– fremtidsfuldmagter

De fleste havde deres eget udstyr med enten en tablet, mobil eller bærbar PC, hvilket gjorde det muligt, at afprøve de digitale løsninger på stedet. Der var stor interesse for de nye digitale løsninger, og borgerne fik svar på deres spørgsmål med det samme.

E-reolen:  her kan man hente digitale bøger enten som lydbog eller e-bog, til PC, tablet eller mobil, så har man altid en bog ved hånden. Der gælder samme regler som ved fysisk udlån, man skal huske at udlånet udløber. Læs mere her:  www.ereolen.dk

Borger appen:  Den nye borger app er udviklet i et samarbejde mellem 24 kommuner, men forventer at blive landsdækkende. Via borger appen kan man bestille nyt pas, nyt kørekort, beboerparkering og meget andet. Endvidere er der tilknyttet en direkte hot-line, som er åben udenfor normal arbejdstid. Den digitale hotline DDH telefon:  7020 0000

Læs mere her:  https://aarhus.dk/borger/borgerservice/digital-borger/den-digitale-hotline/

Fremtidsfuldmagter:  Med en fremtidsfuldmagt kan du give en anden person fuldmagt til dine personlige forhold, hvis du selv bliver syg eller ude af stand til at træffe vigtige beslutninger. Fuldmagterne kan oprettes i forskellige forbindelser som testamente, investering, daglig økonomi osv. Information findes på borger.dk, og det kræver log-in med nemID for at lave en fremtidsfuld-magt.  Læs mere her:  https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/fremtidsfuldmagt

Dette var det 3.arrangement omkring digitalisering, og tanken er, at der løbende vil blive afholdt tilsvarende arrangementer på andre biblioteker i Aarhus kommune.

Redaktør: Anne Grethe Borghelt - website af atriumWeb ApS - Online markedsføring

Navigation