Tilbage til oversigt

2019-03-13: Parkering i Aarhus C….

Parkering i Aarhus C….

Reflektion ppå artikel i Århus onsdag

onsdag d.13.marts 2019

 

 

Aha så kom forklaringen på, at Teknik & Miljø har ændret parkeringsreglerne i Aarhus C fra et unikt system, der var lige for alle til et oldnordisk system, som kræver at borgerne kommer til at betale mere i P-afgift end de bruger. Hvis der så var en plausibel forklaring, som mindskning af snyd eller mindre administration, så var det til at forstå, men NEJ det er simpelthen fordi Teknik & Miljø har en gæld, der er blevet skubbet foran i årevis??????

(kilde: Århus onsdag af 12.marts 2019).

 

Som borger i Aarhus, så er det svært at forstå, at udviklingen går baglæns. Tager man feks til Ålborg, så har de lavet et system, hvor bilen/reg.nummer bliver filmet ved indkørsel til området og så behøver man ikke checke ind, men kun checke ud og betale med kort og indtastning af reg.nummer.  Det kan man da kalde fremskridt. I øvrigt så faldt den forrige P-løsning også bedre i tråd med APP-løsningerne.

 

Aarhus havde et unikt system, som var nemt at håndtere for brugerne, også dem som kommer udefra og vil handle i Aarhus. Check in med kreditkort og indtastning af reg.nummer og check ud med kreditkort. Da betalte man kun for den reelt forbrugte tid. At der så var forskel i tastsystemet, det var så det mest fortvivlende ved den løsning, men den forskel er det stadig.

 

Ønsker vi at Aarhus midtbyen/centrum skal lide ”butiksdøden” – ja så er den nye P-løsning da et godt skub på vejen. Ja butikkernes husleje er alt for høj, men det interesserer da ikke forbrugerne.

 

GRATIS parkering i Aarhus Centrum i 2 timer, det er noget forbrugerne vil kunne forstå…..

 

Selv kunne jeg ikke drømme om at handle i Centrum, jo hvis det er noget helt specifikt jeg går efter, og så benytter jeg IKKE de kommunale P-pladser, men kører i Bruuns P-hus for det er nemt, centralt og rimeligt i pris. Ellers er der andre storcentre, som har udmærkede butikker og gratis eller tidsbegrænset parkering.

 

skrevet af Anne Grethe Borghelt

borger i Aarhus kommune

Redaktør: Anne Grethe Borghelt - website af atriumWeb ApS - Online markedsføring

Navigation