Gå til hovedindhold

Ældrerådets udtalelse til Byrådsindstilling vedr. samlingssal ved plejeboliger på Hedevej

Ældrerådets udtalelse til Byrådsindstilling vedr. samlingssal ved plejeboliger på Hedevej

  • Læs op

Indhold

    Ældrerådet har modtaget byrådsindstilling vedr. etablering af samlingssal ved. Plejeboligerne på Hedevej til udtalelse.

    Ældrerådet skal på denne baggrund udtale, at man kan tilslutte sig etablering af en samlingssal ved plejeboligerne på Hedevej.

    Ældrerådet skal dog bemærke, at man finder, at anvendelsesmulighederne er angivet noget begrænset, idet der i indstillingen alene angives en anvendelse for plejeboligenhedens beboere, evt. med deltagelse af familie og pårørende.

    Ældrerådet finder, at samlingssalen også bør kunne anvendes af kommunens borgere i øvrigt (f.eks. de nærmestboende) til forskellige aktiviteter, som foredrag, undervisning, kulturarrangementer o.lign. af ikke-privat og ikke-kommerciel karakter. Dvs. at samlingssalen naturligvis ikke skal kunne anvendes til eller udlejes til fødselsdage, bryllupper mv. for andre end plejeboligenhedens beboere eksklusivt, og ej heller til foreningers eller virksomheders generalforsamlinger mv. – Og således at plejeboligenhedens beboeres anvendelse har førsteprioritet.

    Vh

    Jan Radzewicz

    Formand for Ældrerådet i Århus

     

    Sidst opdateret: 5. januar 2024